Festivalforsøg i Holland
I denne weekend blev der holdt festival i Holland. Festival næsten som i 'gamle dage'. Sang, tæthed og massere af kram. Hvordan kan det lade sig gøre?
21 marts, 2021 af
Festivalforsøg i Holland
Event Safety


- Negativ test inden adgang til festivalen. Dét er svaret på hvordan man kunne samle mennesker tæt til en festival i Holland i denne weekend. Det kan man se mere om i videoen her. 
Det er et led i en række forsøg lavet af MOJO concerts, ID&T, Fieldlab Evenementen, som blandt andet er støttet af den Hollandske regering. En række dygtige internationale kolleger er involveret i det, og vi har store forventninger til resultaterne. 

Herhjemme er vi klar til at sætte skub S.A.F.E-projektet, som særlig Divisionsforeningen har kæmpet en flot kamp for. Det projekt sigter også efter at gøre op med afstandskravet i 'bytte' med  negative test. Det er også støttet op af Genstartsteamet for Kultur og Idrætsliv, som i denne måned kom med deres anbefalinger til genåbningsaktiviteter. Læs anbefalingerne her. 

Lag-på-lag-sikkerhed

Der sker rigtig stor udvikling netop nu, og resultaterne fra det Hollandske såvel som andre forsøg, er vigtige elementer i dét, vi bygger vores arrangementer op omkring i øjeblikket.

Med udsigten til det kommende Corona-pas er der mange muligheder for fremtiden - dog er vi alle bevidste om at der skal bruges en mængde politisk velvilje og en forståelse for at risiko blot kan mitigeres - ikke elimineres.

Vi ser det lidt som lag-på-lag-foranstaltninger. Arrangørerne kan lægge rigtig mange lag af risikoreducerende foranstaltninger på sine events, men det kan aldrig blive 100 % risikofrit at samle mange mennesker. En del af de foranstaltninger, vi arbejder med på sundhedsområdet, beskriver vi i en Sundhedsplan. Denne vil være et tillæg til den Sikkerhedsplan, som vi alligevel altid udarbejder, som et led i at gennemarbejde arrangementerne og gøre dem så trygge som overhovedet muligt.

https://www.bbc.com/news/av/world-europe-56462200

Festivalforsøg i Holland
Event Safety 21 marts, 2021
Del​
Arkiv