Beredskabsprojekt hos NDI Group
Et fremragende samarbejde er begyndt at rulle! Vi glæder os til at lave beredskabsøvelser, uddannelse og udvikling af planer for flere områder af koncernen i NDI Group A/S.
25 februar, 2021 af
Beredskabsprojekt hos NDI Group
Event Safety


Siden slutningen af 2020 har Event Safety arbejdet med at udarbejde beredskabsplan hos NDI Group A/S. Her har været fokus på både forebyggelse og hændelseshåndtering på det imponerende og omfangsrige hovedkontor i Brørup. Nu tager projektet næste skridt med en fremtidig udvikling af samarbejdet.

"Det har været - og er - en stor fornøjelse at arbejde sammen med Event Safety, som er en meget værdiskabende samarbejdspartner. Vi været igennem en stor udvikling og vækst, hvilket har stillet nye krav til vores sikkerhedspolitik, beredskabsplaner og vidensniveau." 

- Michael Engsig Hansen, Logistikdirektør hos NDI Group A/S. 

Nu har vi aftalt at udvide samarbejdet og forlænge det i en flerårig periode. Blandt andet skal Event Safety afholde beredskabsøvelser, uddannelse og gennemgange samt vedligeholde planerne i tæt samarbejde med den engagerede organisation hos NDI. 

Udviklingen af planer for flere af NDI's afdelinger vil tale ind i den overordnede ramme som vi har opbygget  - en ramme som er helt i tråd med virksomhedens ansvarsbevidste sikkerhedspolitik. Det bliver nu også koblet til dagligdagen via øvelser og uddannelse, og gør det mere forståeligt for den enkelte medarbejder. Dette øger muligheden for at kunne agere effektivt ude i de decentrale afdelinger fx i tilfælde af en alvorlig hændelse.


"Vi er på en rejse sammen, hvor vi nu skal til at arbejde med kultur og medarbejderadfærd, for et godt beredskab kommer ikke alene fordi man laver en plan. NDI Group er fuldstændig med ombord på denne rejse, og vi glæder os til at udvikle projektet sammen." - Sofie Dahl, Rådgivningschef hos Event Safety.

Vi er glade for at vi er blevet taget så godt imod, hos NDI Group A/S, og vi ser frem til det fortsatte samarbejde! 

Hvis du vil vide mere om vores rådgivning, 
kan du læse mere her.

Rådgivning



Beredskabsprojekt hos NDI Group
Event Safety 25 februar, 2021
Del​
Arkiv