Kom og vær en del af fællesskabet
Har du lyst, mod, tid og hjertet på rette sted?
Så har du en fantastisk mulighed for at blive en del af frivilligheden hos Event Safety.
I Event Safety samarbejder vi med de største arrangører af koncerter, festivaler og events. Vores kunder stiller krav om professionelle og fleksible løsninger. Dit bidrag som frivillig hos os er i den sammenhæng vigtig.
Som frivillig er det muligt enten at arbejde indenfor Crowd Safety eller Præhospital beredskab - førstehjælp. To spændende og forskellige områder.
Uanset går vi aldrig på kompromis med hverken uddannelse eller udstyr. Vores frivillige uddannes og trænes grundigt indenfor det område, man vælger at ville arbejde med.
Du starter enten som Crowd Safety eller Førstehjælpsaspirant - for begge områder gælder det, at du uddannes 53 timer fordelt over to hele weekender fra fredag til søndag. Her lærer du det grundlæggende indenfor et af områderne. Når de to weekender er gennemført, er du klar til at komme i uniform og du samler erfaring som frivillig, hvor du melder dig til arrangementer - gerne hos vores moderselskabers Grøn, Cirkus Summarum eller/og Smukfest. Har du lyst til at dygtiggøre dig yderligere herefter, er der mulighed for det.
Alle, som ønsker at være frivillig i Event Safety, skal sende en ansøgning - send ansøgningen indenfor det område, som umiddelbart har din interesse. Se hvordan nedenfor. Alle ansøgere indkaldes til et informationsmøde, hvor du kan høre mere om Event Safety, det at være frivillig hos os, de to områder vi uddanner indenfor, og hvor vi kan lære dig bedre at kende.
Lidt om at være frivillig i Event Safety
Når du
har gennemført de første to weekender, vil du blive tilbudt at komme med på
opgaver sammen med erfarne frivillige. Du er naturligvis forpligtet til at holde
din uddannelse ved lige og blandt andet deltage i en årlig repetitionsweekend.
Hvis du senere uddanner dig til Førstehjælpsassistent afsluttes denne
uddannelse med en eksamen og herefter re-eksaminationer hver 8. måned. Vælger
du Crowd Safety uddannelsen, kræver denne vedligeholdelse minimum hvert andet
år. Du skal være indstillet på at prioritere og skabe plads til Event Safety.
Vi lægger beslag på en (stor) del af din fritid - både til uddannelse og
operative opgaver
På vores on-line forum kan du altid se, hvor vi har opgaver ved events. Du vælger selv, hvilke opgaver du tilmelder dig - og vi fortæller dig, hvor du er med (nogle gange er der ikke plads til alle tilmeldte). Vi forventer at se dig som frivillig på minimum seks arrangementsdage om året, men du er velkommen på så mange, som du har tid og lyst til.
Nedenfor har vi samlet information om de to områder, så du kan blive klogere på, hvad det indebærer og hvilke opgaver, du vil få mulighed for at løse som frivillig inden du sender en ansøgning.
Vi deler vores overskud
Som frivillig bidrager du til at skabe overskud i Fonden Event Safety.
Et overskud, som går til almennyttig og patientrettede aktiviteter, som vores to moderorganisationer - Muskelsvindfonden og Skanderborg Festivalklub - har til formål at levere.
Læs om Smukfondens aktiviteter her
Læs om Muskelsvindfondens aktiviteter her
Crowd Safety
Event Safety leverer Crowd Safety-personale til en lang række koncerter og events året rundt. Vi arbejder altid på at bidrage til gode oplevelser. Derfor er vi grundige, når vi rekrutterer og uddanner. Vi søger frivillige med hjertet på rette sted, der altid er parate til at yde god service og kan holde hovedet koldt, når det er nødvendigt. Mennesker der kan skabe tryghed og god atmosfære blandt ethvert publikum. Lyder det som noget for dig, så klik på "læs mere"
Førstehjælpsaspirant
Event Safety søger frivillige Førstehjælpsaspiranter, som kan skabe tryghed på nogle af de største events i Danmark. Sætter du en ære i at levere høj kvalitet i alt, hvad du laver og kan du holde hovedet koldt, når der er travlt? Som frivillig i Event Safety får du mulighed for at være en del af professionelle frivillige med et højt fagligt niveau. Lyder det som noget for dig, så klik på "læs mere"
Vil du vide mere om at være frivillig i Event Safety?
Du er altid velkommen til at kontakte os.