Kapacitetsmyte #1

"Der er jo masser af kvadratmeter"
Ofte starter man med at kigge på ledige kvadratmeter og deltagerantal. Et simpelt regnestykke kan sådan cirka fortælle hvor mange mennesker, som fysisk kan opholde sig på arealet. Her har vi et fint udgangspunkt.

Men hvor meget fylder barer, bagområder og områder hvorfra man slet ikke kan se scenen? Og hvor tæt kan publikum stå? Hvad er det for et publikum, der er inviteret og hvilke forventninger har de. Hvordan vil de bevæge sig?

Densitet og publikumsprofil

Orienterer man sig i de danske vejledninger, som vurderer mellem 2-3 personer pr. m2. Nogle foreslår flere, i nogle områder. Her er vurderingen om publikumsprofil fuldstændig afgørende - der er enormt stor forskel på hvordan det ældre modne publikum ønsker at gå til koncert, kontra det unge idol-søgende publikum. Deres adfærd er helt forskellig, og det er deres forventninger til plads og densitet også.

Cirkulation og bevægelse

Desuden skal man kigge på cirkulationen i området. For det skal selvfølgelig med i beregningen, at publikum både skal i baren og på WC undervejs. Nogle skal mange gange i baren - og rigtig mange gange på WC. 

Sidst men ikke mindst, er der nogle, som har dynamisk publikumsaktivitet og det medfører at de fylder rigtig meget. Fx ved moshing, circle pits og lign. Det skal også med i vurderingen af, hvor mange kvadratmeter, der er brug for.

Derfor bør Kapacitetsmyte #1 punkteres med en opfordring til at se på publikums profil, forventninger og adfærd, frem for blot at tælle kvadratmeter.

Kapacitetsmyte #2

"Der er jo masser af ind- og udgange."

Det er også et godt udgangspunkt - men det skal regnes igennem, hvor meget tid og personale, der skal bruges. Og ikke mindst: hvordan designet af det fysiske område skal kunne modtage publikum.

Hvor hurtigt kommer de ind?

Indgangskapaciteten skal passe sammen med det serviceniveau, man går efter - og den tid man har. Hvis der fx er sat to timer af til indluk, og alle skal visiteres og billetteres undervejs så tager det meget længere tid, end hvis de blot skulle flyde stille og roligt igennem en indgang i et ikke-billetteret arrangement.

Husk også, at der er mange ting, som spiller ind i det regnestykke. Ankommer publikum sent, fordi det er dårligt vejr? Er udstyret (scannere) i orden og er der nok af dem? Hvor længe er det siden, personalet sidst har udført denne opgave? Der skal altså beregnes lidt ekstra "elastik" i sådan en opsætning.

Her bør man simpelthen indsamle data og bruge det i sin egen planlægning.

Alle går samtidig

Og så er der helt almindelig udgang. Særligt her, opstår der ofte problemer, når arrangementet er slut, og alle forlader stedet på samme tid. Her ses ofte flaskehalsproblematikker og ubehagelige - nogle gange endda farlige - situationer. Det er en kedelig måde at sende publikum hjem efter en god aften. Her skal igen kigges på design og flow af mennesker.

Husk den infrastruktur der ligger omkring arrangementet. Kan den modtage alle de mennesker, der sendes ud på én gang? Kan man på fornuftig vis hjælpe folk videre fra en afsides koncertplads, til deres næste stop på rejsen hjem - fx en togstation, parkeringsplads eller lign.

Nødudgange benyttes ikke til udgang

Ofte ses det at nødudgangene ikke benyttes til almindelig udgang. Nogle gange er det fordi man har bagområder dér, eller blot ønsker at få publikum den samme vej ud, som de kom ind - det vil publikum jo også ofte gøre helt af sig selv. Derfor bør kapaciteten på almindelige udgang beregnes, for at sikre at det ikke er her man får sin kapacitetsbegrænsning.

Vi afliver Kapacitetsmyte #2 med en opfordring til at beregne og vurdere sine ind- og udgange med rigtige tal og antagelser, som er funderet i erfaringer fra virkeligheden.

Kapacitetsmyte #3

"Jamen, der er jo masser af nødudgange."

Sidste myte er nok den mest omdiskuterede. For mange er antallet af nødudgange lig med et resultat på personbelastningen - ofte fordi beredskabet har lavet en vurdering af det. 

Nødudgange er vigtige - men de er ikke alt

Vi kan hurtigt blive enige om at der skal være nødudgange nok til at alle kan flygte. Men nødudgangene i sig selv bør aldrig være dét, der fortæller hvor mange billetter, man kan sælge. 

Det handler selvfølgelig om at der er regler for indendørs områder, og brandvæsnet laver nogle relevante vurderinger af røgspredning, brandudvikling og andet. Her hører man ofte at der, som tommelfingerregel skal være 1 cm flugtvej pr. deltager. 

Men hvis der ikke er indgange nok til at få publikum ind på fornuftig tid, infrastruktur eller kvadratmeter til ophold, så er det jo ligemeget. Så ender man bare med et område med alt for høj densitet, problemer med flow og dårlige publikumsoplevelse. Den problemstilling har vi set flere gange. 

Desuden gælder de samme regler om flugtvejs-cm ikke udendørs, så der bliver sammenhængen mellem flugtveje, indgang, udgang og kvadratmeter endnu mere afgørende.

Så lad os sige farvel til Kapacitetsmyte #3 med en forståelse for at nødudgange ikke er hele svaret - om end de selvfølgelig er essentielle at have styr på.

Læs også vores artikel om kapacitet generelt. Den finder du her.

Skrevet af Sofie Dahl, Event Safety - 2021