Mange virksomheder leverer en god kvalitetsvare. Endda også rettidigt og med overskud. Men har de kigget indad, for at sikre sig at de har et system, der sikrer dem, at det rent faktisk kan lade sig gøre efter en hændelse sker?

For hvad nu hvis de bliver ramt af en uforudset hændelse, som kan true leveringssikkerheden eller deres drift.

Når vi planlægger store arrangementer, så udgør den traditionelle sikkerhedsplan et af flere ben i vores Business Continuity Management-system (forkortet til BCM).

På lidt mere mundret dansk ”plan for fortsat drift”.

Dette system bliver brugt af mange virksomheder, da det giver dem en tryghed for at kunne levere. Det giver også mulighed for at kunne konkurrere, da der kigges på leveringssikkerhed, når man har store og dyre projekter.

Desuden er det lovpligtigt for alle kommunerne at have en "plan for fortsat drift". Så det er et system der er kendt, og har sin oprindelse i England, hvor det er lovgivet at alle offentlige institutioner skal have en plan for fortsat drift.

BCM er bygget op omkring følgende essentielle elementer:

• forebyggelse
• beredskabsplan
• krisestyringsplan
• kontinuitetsplan
• genopretningsplan

Tænk på Titanic og isbjerget

Hvis vi bruger det nærliggende eksempel med Titanic og isbjerget, så vil man i forebyggelsesdelen forsøge at eliminere eller reducere de risici, som kan true virksomhedens fortsatte drift. Altså isbjerget. Således forsøger man at bearbejde en potentiel risiko, ved at fjerne alle de små nær ved hændelser, som ligger under vandet, så gør det lige knap så ondt at ramme det som stikker over vandet.

I Titanics situation kunne man måske have lagt en sydligere kurs, for at undgå isbjerge. Man kunne også arbejde med en kultur, der fremmer sikker adfærd - fx: sænk farten! 

Når så en hændelse, som virksomheden ikke kunne forebygge, alligevel rammer så er det beredskabsplanens tur. Den akutte fase håndteres nemlig her - lidt populært kaldes den 'blå blink-fasen'.

Det er her, det er rart at der er redningsbåde nok! 

Krisestyringsplanen skal så tage over som en naturlig konsekvens af at en beredskabshændelse, der aktiverer den. Kriseledelsen har mandat til at træffe beslutninger om hvorvidt hændelsen er ovre, og om det er sikkert at genoptage drift. Kan man ikke det, så træder kontinuitetsplanen ind.

Kontinuitetsplanen sikrer at man få aktiveret sit krisestyringsteam, lavet vurdering af skadernes omfang, stakeholder-analyse, samt prioriterer benhårdt i virksomhedskritiske funktioner.

Det gøres for at man kan opretholde så meget drift som overhovedet muligt indtil man har genvundet kontrol, eller krisen er ovre. 

Det er her Titanic ville have drevet videre i havet - uden at synke.

Det næste skridt i kæden er at starte genopretningsplanen, så virksomheden kommer tilbage til normal drift, får genskabt sine forretningsområder og sikrer viden om hændelsen, og i en cirkulær tankegang implementere hændelsen i sin forebyggelses indsats.

Det skal altså trænes!

Vigtigst af alt er, at man træner det i virksomhedens forskellige organisatoriske lag. På denne måde får man en forståelse for hvorfor det er vigtigt, at opretholde drift på virksomhedskritiske driftsområder - og ikke mindst for identificeret dem. 

Det er jo altså de områder, der sikrer at virksomheden overlever!

Det behøver ikke at være en brand, der truer med at ødelægge virksomheden. Det kan også være en hændelse, som truer med at ødelægge virksomhedens ry og renommé. Hvor mange skibe navngives fx Titanic i dag?

Det kan også være manglende risikostyring af større indkøb, opkøb eller investeringer, hvor man ikke har risikovurderet, og således lagt alle sine æg i en kurv.

Systemet kan ISO-certificeres hvis man vælger det i sin virksomhed, men principperne bag BCM kan sagtens tilpasses den enkelte virksomhed også selv om den ikke måske ikke er en stor virksomhed.