Et evidensgrundlag og en vejledning til politikere og praktikere

Den britiske forskningsartikel ”Public behaviour in response to perceived hostile threats; An evidence base and guide for policymakers and practitioners”, giver os en videnskabelig og evidensbaseret forståelse for, hvordan vi håndterer og forstår menneskers adfærd ved opfattede fjendtlige trusler. 

Det er brugbar viden, der gør os klogere og måske endda punkterer en myte eller to. 

Adfærdsmønstre er komplekse

Det omfattende forskningsprojekt er gennemført af John Drury m.fl. og de benytter en lang række beviser fra forskellige kilder, herunder arkivdata, interviews, videoanalyse og kontrollerede eksperimenter.

En særlig interessant case er Bethnal Green Tube-katastrofen i 1943, hvor 173 mennesker mistede livet under en evakuering til et bombesikkert beskyttelsesrum i undergrundsbanen i London. Hændelsen har ofte været brugt som bevis for ukontrolleret flugt/panik som reaktion på opfattede trusler. Men forskningen har medført en nødvendig genovervejelse af vidneudsagn fra hændelsen og den afslører meget mere nuancerede og komplekse adfærds- og handlemønstre end blot ”panik” som reaktion på opfattede trusler.

Et hovedargument er, at den panik og forvirring, der opstod, ikke udelukkende skyldtes den opfattede bombetrussel. Den skyldtes også de forvirrende forhold i undergrundstunnellerne og manglen på klare instruktioner fra myndighederne, hvilket var en afgørende faktor i de mange dødsfald. Dette antyder, at folkemængden ikke blot drives af frygt, men også af den situationsbestemte kontekst og handlinger fra andre - herunder myndighederne.

Trusler udefra, såsom terrorisme, skoleskyderier eller andre former for voldsomme og voldelige hændelser, er en stadig voksende udfordring og bekymring for politikere, myndigheder og bekymrede borgere. I forbindelse med en eventuel trussel udefra har adfærd fra de påvirkede mennesker en betydelig effekt på selve hændelsen og dens udfald.

En hændelse, hvor folk flygter i ”panik” og gør skade på sig selv og andre, resulterer kun i et dårligere og potentielt farligere udfald af hændelsen på grund af deres reaktioner og handlemønstre. Derimod resulterer hændelser, hvor de involverede samarbejder, viser empati og følger de givne instruktioner fra myndighederne, i mindre tilskadekomst, ødelæggelse af ejendom og kan i sidste ende redde liv.

Ved opfattede trusler og voldsomme hændelser er de psykologiske og sociale faktorer komplekse og kan ikke analyseres entydigt. Forskningsprojektet undersøgte de forskellige faktorer, der kan påvirke, hvordan mennesker reagerer og handler. Faktorerne blev undersøgt ud fra truslens art, i hvilken sammenhæng truslen opstår og den enkeltes personlige psykologiske karakteristika.

To strategier til påvirkning af adfærd

I artiklen fremlægges to strategier til påvirkning af adfærd hos mennesker ved en mulig trussel udefra. Den ene lægger fokus på at give information og den anden forsøger at ændre adfærd.

Den ene strategi, også kaldet informationsstrategi, leverer oplysninger til mennesker, der har brug for at træffe rationelle og sikre beslutninger. Informationen skal gøre dem i stand til at foretage handlinger for deres egen og andres sikkerhed og gøre dem i stand til at hjælpe andre, hvis behovet opstår. Disse oplysninger vil typisk blive givet via offentlige advarsler, medier, sociale medier mv.

Den anden strategi, også kaldet adfærdsstrategi, sigter mod at ændre menneskers adfærd til at være mere hensigtsmæssig og sikker. Den skal sikre effektive handlemønstre i forbindelse med en mulig trussel udefra.

Virker de to strategier?

Effektiviteten af disse strategier er ikke veldokumenteret og kan ikke besvares entydigt. Men der er beviser og undersøgelser, der påpeger, at den informationsbaserede strategi i visse tilfælde har vist sig effektiv og har været med til at reducere panik og dårlige beslutninger. Der kan ligeledes findes beviser på, at informationsstrategier, hvis de er håndteret forkert, kan være ineffektive og i visse henseender gøre mere skade end gavn.

Der er ligeledes undersøgelser, der viser, at adfærdsbaserede strategier kan være effektive og givende. De adfærdsbaserede strategier kan dog være svære at implementere og ofte ressourcekrævende at løfte for en myndighed.

De vigtigste anbefalinger

Anbefalingerne fra forskningsartiklen til politikere og myndigheder er følgende:

Studér og arbejd på at få en klar forståelse af de psykologiske og sociale faktorer, der påvirker mennesker, når en mulig trussel opstår. 
Der er stærk evidens for, at mennesker generelt er mere tilbøjelige til at samarbejde og hjælpe hinanden, når voldsomme hændelser opstår, end at være til fare for hinanden og handle selvisk.

Kommunikér klart og effektivt til offentligheden både før, under og efter en hændelse.
Kommunikation er nøglen til styring og støtte af mennesker.

Udarbejd informations- og adfærdsstrategier. 
Kontekst er forskellig og implementeringen og opfølgning er afgørende.

Arbejd med design af rum og steder.
Dette kan være med til at minimere skader ved voldsomme hændelser.

Gennemfør træning og uddannelse. 
Dette hjælper med at involverede myndighedspersoner reagerer hurtigere og mere effektivt på voldsomme hændelser.

Tilpas og justér de forskellige strategier. 
Der er forskellige typer af hændelser og man kan løbende blive klogere, hvis f.eks. trusselsbilledet ændrer sig.

Evaluér og justér løbende indsatsen i forhold til trusselsbilledet. 
Der opstår løbende nye erfaringer, udfordringer og muligheder.

Etablér klare retningslinjer for håndtering af falske alarmer.
Dette omfatter procedurer for at identificere og reagere på falske alarmer på en måde, der minimerer panik og forstyrrelser.

Refleksioner

Reelle og fejlopfattede trusler kan påvirke både enkeltpersoner og større forsamlinger. Forskningsartiklen giver værdifuld indsigt i en kompleks udfordring.

Erfaring viser, at både enkeltpersoner og større grupper kan og vil finde sammen og yde støtte til hinanden i hændelser, hvor de er mest sårbare.

Klar og effektiv kommunikation før, under og efter en hændelse er af største vigtighed. Når frygt og forvirring fylder hos folk, har de brug for præcise oplysninger, så de kan handle korrekt og træffe velinformerede beslutninger.

Crowd Management er en vigtig færdighed for alle, der skal håndtere og arbejde med en pludseligt opstået trussel, hvor mange mennesker samles. Dette omfatter evnen til hurtigt og effektivt at vurdere situationen, træffe gode beslutninger under pres samt kommunikere effektivt og præcist ud til de involverede individer, grupper og myndigheder.

Artiklen er skrevet af Thomas Bech 
Redigeret af Søren Eskildsen

På baggrund af "Public behaviour in response to perceived hostile threats
An evidence base and guide for policymakers and practitioners".

Marts 2024